DANSK.BÆREDYGTIGT.NEMT
NORTO Holm
NORTO Holm er et bæredygtigt akustikpanel til vægge og overflader. Denne produktserie er et eksempel på, hvordan den rå natur møder nordisk design i en smuk harmoni. Akustikpanelets tredimensionelle effekt, synlige knaster og årringe bringer naturen indenfor i rummet.
NORTO Holm
Bæredygtige akustikpaneler i træ til vægge
Produktserien NORTO Holm er bæredygtige akustikpaneler i træ til opsætning på vægge og andre overflader. NORTO Holm panelerne består af ubehandlede, rå og kvadratiske endetræsklodser, der er monteret på en genbrugsfilt. Denne produktserie skaber liv og variationer på væggen med synlige knaster, årringe og marv fra træstammerne. NORTO Holm er fremstillet af massivt resttræ ved håndkraft af vores dygtige medarbejdere, som har sorteret fyrretræsklodserne nøje for at skabe et varieret udvalg af endetræ. Genbrugsfilten er fremstillet af genanvendte plastflasker, der er fisket på af verdenshavene. NORTO Holm er et akustikpanel, hvor bæredygtighed og god rumklang forenes i en smuk harmoni.
Holm



Produktbeskrivelse
NORTO Holm er bæredygtige akustikpaneler til vægge og andre overflader. Akustikpanelerne er fremstillet af massive endetræsklodser i fyr. Råtræet til NORTO Holm var oprindeligt en del af produktionen af trappestolper. Træstammernes forskellige former, størrelser og opbygninger medvirker til, at ikke lige store dele af hver træstamme kan udnyttes optimalt til trappeproduktion. I stedet for at smide det solide råtræ ud eller brænde det, er træet udviklet og upcyclet til et bæredygtigt akustikpanel.
Akustikpanelet, der måler 600×600 mm, består af 36 endetræsklodser, der er limet fast på en 9 mm sort genbrugsfilt med ca. 12 mm afstand mellem klodserne. Genbrugsfilten er fremstillet af 100 % genanvendeligt PET-plast fra flasker, der er fisket op af verdenshavene. Derudover er genbrugsfilten brandgodkendt til B-s1,d0. Endetræsklodsernes forskellige tykkelser skaber en 3D effekt til akustikpanelet og optimale forudsætninger for en god akustik i rummet.
Montage
Følg instruktionerne i den medfølgende montagevejledning for korrekt montage af NORTO Holm. Det er hurtigt og nemt for alle at montere NORTO Holm panelerne, da de kan monteres med lim eller skrues direkte op på væggen. Akustikpanelerne kan opsættes på væggen i mønstre efter eget valg.
Vedligeholdelse
Benyt en støvsuger, tør klud eller lignende til at afstøve træpladerne efter behov. Vi anbefaler at undgå brugen af vand i forbindelse med rengøring af NORTO Holm panelerne. Vi gør opmærksom på, at der vil være synlige knaster, årringe og marv i klodserne, da træ et et naturmateriale.
SPECIFIKATIONER | |
---|---|
Produkttype: | Akustikpanel i træ til vægge og andre overflader |
Træsort og oprindelse: | Fyrretræ (certificeret træ fra plejede skove i Nordeuropa) |
Materialer: | 36 ubehandlede endetræsklodser i fyr 9 mm sort genbrugsfilt i genanvendeligt PET-plast (AQsorb) |
Mål: | Træklodser: 88x88 mm Tykkelse på træklodser: 10, 15 og 20 mm Pladestørrelse: 600x600 mm Samlet pladetykkelse inkl. klodser og filt: 29 mm |
Farver: | Ubehandlet/natur |
Brandklassifikation: | Genbrugsfilten er godkendt til B-s1,d0 |
Vægt pr. panel: | 2,9 kg |
Indhold i en pakke: | Sælges stykvis (1 panel svarer til 0,36 m2) Montagevejledning medfølger |
Antal m2 pr. plade: | 0,36 m2 (3 paneler svarer til 1 m2) |
Pris pr. plade: (Vejledende udsalgspris) | 499 kr. inkl. moms |
Pris pr. m2: (Vejledende udsalgspris) | 1.386 kr. inkl. moms |
Produktblad: | Hent produktblad |
Lydmålinger af NORTO Holm
I samarbejde med verdens første teknologi- og innovationshub, Sound Hub Denmark, har vi foretaget en række lydmålinger af akustikpanelet NORTO Holm i et specialindrettet efterklangsrum i Bang & Olufsens tidligere produktudviklingslokaler i Struer. Lydmålingerne er foretaget af den professionelle lydtekniker- og akustikingeniør, Peter Chapman.
Akustikpanelet NORTO Holm er blevet lydtestet for lydabsorption ud en række standardiserede frekvenser. Dataene fra lydmålingerne skaber et grundlag for at sammenligne med andre produkter i forhold til konkrete udfordringer med lyd i et givent rum. Træklodsernes forskellige tykkelser, afstanden mellem klodserne og filtmåtten, som klodserne er monteret på, skaber niveauforskelle, som medvirker til naturlig lydabsorption.
NORTO Holm panelet er blevet testet med på henholdsvis filtmåtter og med bagvedliggende isolering (mineraluld).
Med NORTO Holm opnår man en høj lydabsorption takket være filtmåtten, som lyden passerer. Det betyder også, at den bagvedliggende konstruktion forstærker den opnåede performance af NORTO Holm panelet. Nedenstående graf viser nogle eksempler fra lydmålingerne af NORTO Holm panelet, som er monteret direkte på et hårdt underlag samt med hulrum og bagvedliggende dæmpning såsom mineraluld og filtmåtter. I mellemfrekvensbåndet kan 95 % af lyden absorberes. NORTO Holm har en naturlig absorption på 75 % af lyden ved de høje frekvenser. Almindelig tal ligger i frekvensbåndet omkring 500 Hz.
LYDMÅLINGER - NORTO HOLM | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Frekvens (Hz): | 125 | 250 | 500 | 1000 | 2000 | 4000 |
NORTO Holm på filt | 0,01 | 0,12 | 0,47 | 0,86 | 0,82 | 0,75 |
NORTO Holm på filt på 70 mm filtmåtter | 0,36 | 0,86 | 0,93 | 0,92 | 0,87 | 0,76 |
NORTO Holm på filt på 45 mm mineraluld | 0,24 | 0,76 | 0,95 | 0,97 | 0,84 | 0,76 |

Nr. Bjertvej 17
7830 Vinderup
Telefon: +45 9610 1522
Mail: mail@norto.dk
CVR. nr.: 40123164
