DANSK.BÆREDYGTIGT.NEMT

NORTO Frøslev

Træprofiler til lofter og vægge fra NORTO indbyder til en ekstraordinær oplevelse ved at træde ind i rum. Med vores træbeklædning er det muligt at skabe nytænkende og smukke æstetiske løsninger til vægge og lofter i private hjem, hos virksomheder, til arkitekter og det offentlige byggeri.

Eksklusive træprofiler til lofter og vægge

NORTO Frøslev er træbeklædning til loft og væg. Med NORTO Frøslev får rummet tilført en ny visuel dimension, hvor der skabes symmetri, enkelhed og et eksklusivt udtryk. Det designmæssige udtryk i NORTO Frøslev følger tendenserne inden for former, farver og æstetik, og derfor kan NORTO Frøslev benyttes i nationale og internationale boligindretninger. Med denne træbeklædning går natur, funktionalitet, bæredygtighed og design op i en højere enhed.

Vi gør opmærksom på, at dette produkt tidligere havde produktnavnet NORTO Bech. Produktet er stadig det samme, dog nu med et nyt navn.

Frøslev

Produktbeskrivelse

NORTO Frøslev er loft- og vægbeklædning fremstillet af resttræ fra fyrretræsplanker. Resttræet er limet sammen af lameller til massive træpaneler med fer og not i siderne og enderne. Træpanelerne har en længde på 2500 mm, en dækbredde på 205 mm, og en tykkelse på 17,7 mm. NORTO Frøslev kan anvendes som loft- og vægbeklædning i alle typer af rum.

Vi opmærksom på, at der i træpanelerne kan forekomme mørke knaster, små limhuller og andre småfejl, da NORTO Frøslev er en træbeklædning af genbrugsmaterialer. Da træ er et “levende” naturmateriale vil farveudtrykket ændre sig med tiden, da træet hele tiden udvikler sig i en naturlig proces. Det betyder, at alle paneler har hvert deres udtryk, og du dermed får en unik træbeklædning.

Brandgodkendt træbeklædning

NORTO Frøslev er brandgodkendt efter europæiske brandkrav: K1 10, D-s2,d0. Denne træbeklædning har som en af de få listebeklædninger på markedet netop denne brandgodkendelse. NORTO Frøslevs brandgodkendelser overholder danske krav i henhold til gældende bygningsreglement.

Nedenfor følger en forklaring af, hvad NORTO Frøslev er brandtestet for, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med montage og brandkrav.

K1 10 er en brandtest for selve materialet og dets reaktion på brand i forhold til gennembrænding.

D-s2,do er en brandtest i forhold til røg- og varmeudvikling ved opstået brand i panelerne.

Brandtesten D-s2,d0 har afgørende betydning i forhold til sikkerhed i forbindelse med brand, da røgudvikling er mest kritisk ved brand. Det betyder, at du kan føle dig tryg ved at montere NORTO Frøslev panelerne. 

For at NORTO Frøslev panelerne lever op til brandgodkendelser er det vigtigt, at de er monteret korrekt i henhold til montagevejledningens anvisninger og overholder kravene i det gældende bygningsreglement. 

Montage

Følg instruktionerne i den medfølgende vejledning, så du får en korrekt montage, og hvad du skal være opmærksom på før selve montagen. Vi henviser desuden til gældende bygningreglement i forbindelse med montering af træpanelerne.

NORTO Frøslev træpaneler har fer og not i siderne og enderne, som gør det nemt og hurtigt at opsætte træbeklædningen. Derudover er det ikke nødvendigt at lime enderne sammen.

Vedligeholdelse

Træprofilerne skal som udgangspunkt ikke vedligeholdes. I forbindelse med rengøring anbefaler vi så vidt muligt at undgå brugen af vand. Brug en tør klud, støvsuger eller lign til rengøring af panelerne efter behov. Da fyrretræ er et naturmateriale, vil det med tiden få et patineret udtryk.

Få mere inspiration til boligindretning med træprofiler fra NORTO Frøslev serien her: Inspiration – NORTO Frøslev

SPECIFIKATIONER 
Materialer: Fyrretræ (certificeret træ fra plejede skove i Nordeuropa)
Maling
Lim
Farver:Standardsortiment:

Ubehandlet, sort eller blå
(paneler med blå maling i sporene er under udvikling/produktion)

Andre farver efter aftale til konkrete projekter
Varianter:Panelerne fås som:

Ubehandlet
Maling i sporene
Fuldmalet
Mål:Standardsortiment:

Længde: 2500 mm
Samlet bredde: 218 mm
Dækbredde: 205 mm
Bredde på lameller: 24 mm
Sporbredde: 10 mm
Spordybde: 5 mm
Tykkelse: 17,7 mm
Antal spor pr. panel: 6 spor

Andre mål og størrelser efter aftale til konkrete projekter
Brandklasse:K1 10, D-s2,d0
Indhold i en pakke: 4 stk. træpaneler (2,05 m2)
Vægt pr. pakke:16,5 kg
Vægt pr. panel:4,1 kg
Antal m2 pr. panel0,51 m2
Antal m2 pr. pakke2,05 m2
Tilkøb:Vareprøver (se mere på forhandlernes hjemmesider)
Montagevejledning:Hent montagevejledning
Produktblad:Hent produktblad
Pris:Se priser hos vores forhandlere

Kontakt NORTO
Nr. Bjertvej 17
7830 Vinderup
Telefon: +45 9610 1522
Mail: mail@norto.dk
CVR. nr.: 40123164

Privatlivspolitik