A Beautiful Choice
NORTO Toft
Toft
Bæredygtige akustikpaneler i upcyclet resttræ til loftbeklædning
NORTO Toft er bæredygtige akustikpaneler til loftbeklædning. Akustikpanelerne er fremstillet af upcyclet resttræ, der er blevet til overs i produktionen af vinduer. Træet fortjener at blive hyldet for dets unikke naturdetaljer, selvom det ikke kan anvendes til vinduer på grund af knaster og marv. For at vise respekt for naturens dyrebare ressource er resttræet nu upcyclet og udviklet til et akustikpanel til loftet, der kan skabe æstetiske og akustiske indemiljøer.
Beskrivelse
NORTO Toft er et bæredygtigt akustikpanel fremstillet af massive fyrretræslameller fra restproduktion af vinduesprofiler.
I standardsortimentet fås NORTO Toft i en længde på 1200, en bredde på 600 mm og i en tykkelse på 16 mm. Akustikpanelet er til indvendig brug. Panelernes design med udfræsede spor og afrundede kanter skaber optimale forhold for lydreduktion. Det varierende mønster med forskellige sporlængder skaber et æstetisk og kreativt element til rumindretningen.
Akustikpanelet er lydtestet af akustikingeniør, Peter Chapman, og Sound Hub Denmark har stillet testudstyr- og faciliteter til rådighed. NORTO Toft opnår en lydreduktion på op til 90 % i henhold til forholdene i lydtesten (se mere nedenfor). NORTO Toft panelerne kan monteres med forskellige bagvedliggende lydisolerende materialer såsom lyddug, filtmåtte eller mineraluld. Det er også muligt at brandimprægnere akustikpaneler. NORTO Toft kan også anvendes som akustikpanel til indvendig vægbeklædning.
NORTO Toft panelerne egner sig som akustikbeklædning i store rumindretninger, hvor der opleves meget støj såsom kontorlandskaber, restauranter, sportshaller, skoler og børneinstitutioner.
Se flere produktspecifikationer nedenfor.
Ved forespørgsler på andre mål og farver, kan det aftales til konkrete projekter ved større mængder.
Specifikationer
Produkttype:
Akustikpanel i træ til lofter
Træsort og oprindelse:
Fyrretræ (certificeret træ fra plejede skove i Nordeuropa)
Materialer:
Sammenlimede ubehandlede fyrretræslameller
Mål:
Standardsortiment:
Længde: 1200 mm
Bredde: 600 mm
Tykkelse: 16 mm
Andre mål: Ved forespørgsler på større mængder.
Farver:
Ubehandlet/natur
Andre farver: Ved forespørgsler på større mængder.
Lydabsorption:
Op til 90 % lydreduktion i henhold til de lydtestede forudsætninger (se mere i produktbladet).
Øvrige specifikationer:
Brandimprægnering:
Kan brandimprægneres til B-s1,d0 på bestilling ved større mængder.
Vægt pr. panel:
4,16 kg
Antal m2 pr. panel:
0,72 m2
Vareprøve:
Kontakt os for at bestille en vareprøve
Produktblad:
Hent produktblad
Brochure:
Hent NORTO Toft brochure
NORTO Toft – inspiration
LYDMÅLINGER - NORTO TOFT | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Frekvens (Hz): | 125 | 250 | 500 | 1000 | 2000 | 4000 |
NORTO Toft på lyddug på 70 mm filtmåtter | 0,30 | 0,98 | 0,98 | 0,95 | 0,84 | 0,74 |
NORTO Toft på lyddug på 45 mm mineraluld | 0,15 | 0,69 | 0,93 | 0,92 | 0,78 | 0,72 |
Lydmålinger af NORTO Toft
Akustikpanelerne NORTO Toft er blevet lydtestet i samarbejde med Sound Hub Denmark, som er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for iværksættere og start-up virksomheder inden for lyd og akustik. Lydtesten er foretaget i et specialindrettet efterklangsrum i Bang & Olufsens tidligere produktudviklingslokaler i Struer i Vestjylland. Akustikingeniør Peter Chapman har foretaget lydmålingerne af NORTO Toft panelerne og efterfølgende analyseret på resultaterne.
NORTO Toft er blevet testet for at se akustikpanelets lydabsorption ved en række standardiserede frekvenser. Lydtestens data muliggør en sammenligning med andre lignende akustikpaneler i forhold til konkrete lydudfordringer i et givent rum. NORTO Toft har udfræsede spor, som skaber niveauforskelle i overfladestrukturen. Akustikpanelet kan monteres med en bagvedliggende lyddug eller filtmåtte. Denne opbygning skaber gode forudsætninger for lydreduktion i rummet.
Akustikpanelet NORTO Toft er blevet lydtestet på en række forskellige monteringer, da lyden kan bevæge sig gennem Toft panelerne. Det medfører, at den bagvedliggende konstruktion kan tilpasses alt efter den lydudfordring man står med i et givent rum.
Ved direkte montering på en tynd lyddug med et hårdt underlag, absorberer NORTO Toft op til 45 % af lyden ved høje frekvenser. For at opnå gode absorptionsegenskaber ved lavere frekvenser, kan der udnyttes mineraluld eller filtmåtter bag NORTO Toft panelerne. Her kan en absorptionskoefficient over 0,9 opnås.
Eksempel på reduktion af efterklangstid med NORTO Toft akustikpaneler
Sound Hub Denmark har fået dekoreret væggene udenpå lydrummet “The Cube” med NORTO Toft akustikpaneler i træ. Akustikpanelerne er udført i et specialdesignet mønster, hvor udfræsningerne er formet, så de ligner et “lydspor”, hvor der står “The Cube”.
For at påvise den akustiske effekt af NORTO Toft panelerne, har akustikingeniør, Peter Chapman, foretaget målinger af efterklangstiden før og efter montagen af panelerne. Han har desuden lavet en beregning af efterklangstiden. I ovenstående graf vises resultaterne og beregningen af efterklangstiden for NORTO Toft akustikpanelerne.
Den stiplede kurve viser det beregnede resultat baseret på før-målingen samt panelerne absorptionskoefficienter og antal kvadratmeter. Den røde kurve viser efterklangstiden før montagen, og den blå kurve viser efterklangstiden efter montagen af akustikpanelerne. Resultatet i ovenstående kurve viser styrken i først at måle lydforholdene i et rum, for dernæst at kunne vælge den rigtige løsning på et akustisk problem.
De mindre afvigelser mellem den beregnede efterklangstid (stiplet kurve) og målte efterklangstid efter montagen af panelerne (blå kruve) kan skyldes, at der er en reduceret åbningsgrad på panelerne med “lydsporet”. Det vil sige, at panelerne med mønster, hvor der ikke er så mange udfræsninger ikke kan reducere ligeså meget lyd som de panelerne, hvor der er flere udfræsninger og mere åbne områder ind til akustikfilten, hvor lyden kan bevæge sig igennem.
God akustik
Kontakt NORTO
Nr. Bjertvej 17
7830 Vinderup
Telefon: +45 9610 1522
Mail: mail@norto.dk
CVR. nr.: 40123164
Tilmeld dig vores nyhedsbrev