A Beautiful Choice
NORTO Lund
Lund
Bæredygtige og akustiske skillevægge og rumdelere i upcyclet resttræ
NORTO Lund er en bæredygtig skillevæg, rumdeler eller akustikvæg fremstillet af upcyclet resttræ fra produktionen af vinduesprofiler. Skovenes foranderlighed og skiftende vejrforhold skaber varierende strukturer, overflader og former til træstammerne. Det betyder, at dele af en træstamme frasorteres i vinduesproduktion, da eksempelvis knaster eller marv ikke lever op til vinduesindustriens høje krav til træet. Resttræet fra produktionsprocessen ender i en container. Træet fejler intet, og derfor fortjener det at blive genanvendt til noget værdifuldt – som i dette tilfælde til akustiske skillevægge.
Beskrivelse
NORTO Lund er en bæredygtig skillevæg, akustikvæg eller rumdeler fremstillet af upcyclet og massivt fyrretræ fra restproduktioner af vinduesprofiler.
I standardsortimentet fås NORTO Lund akustikvæggen i målene 2409×1505 mm, 1806×1505 mm og 1203×1505 mm. NORTO Lund akustikvæggen opnår en lydreduktion på op til 90 % i henhold til de lydtestede forudsætninger (se mere nedenfor). Akustikvæggen er lydtestet af akustikingeniør, Peter Chapman, i Sound Hub Denmark, som har stillet testudstyr- og faciliteter til rådighed.
I NORTO Lund produktserien er der mulighed for at skabe forskellige designløsninger, hvor akustikpaneler fra eksempelvis NORTO Toft eller NORTO Holm kan anvendes i en specialløsning. NORTO Lund akustikvæggen kan desuden brandimprægneres.
NORTO Lund er en fleksibel akustikvæg med hjul, så den kan flyttes rundt i rummet og tilpasses indretningen. NORTO Lund er velegnet som akustikdæmpning og rumdeler i store kontorlandskaber, restauranter, caféer, butiksindretninger eller på læsesale på biblioteker og uddannelsesinstitutioner, hvor der er behov for akustikdæmpning og opdeling af store rum i mindre rum.
Referenceprojekter
NORTO Lund akustikvæggen er anvendt i kontorindretningen hos IT-virksomheden Turnpikes, hvor den fungerer som rumdeler mellem skrivebordspladerne, og samtidig medvirker til en god akustik i kontormiljøet. Læs mere og se flere referenceprojekter.
Se flere produktspecifikationer nedenfor.
Ved forespørgsler på andre mål, kan det aftales til konkrete projekter ved større mængder.
Specifikationer
Produkttype:
Akustikvæg, skillevæg, rumdeler i træ
Træsort og oprindelse:
Fyrretræ (certificeret træ fra plejede skove i Nordeuropa)
Materialer:
Sammenlimede ubehandlede fyrretræslameller
Mål:
I standardsortimentet fås NORTO Lund akustikvæggen i forskellige varianter og dimensioner:
2409×1505 mm
1806×1505 mm
1203×1505 mm
Andre mål og varianter: Ved forespørgsler på større mængder.
Farver:
Ubehandlet/natur
Brandimprægnering:
Kan brandimprægneres til B-s1,d0 ved forespørgsler på større mængder.
Lydabsorption:
Op til 90 % lydreduktion i henhold til de lydtestede forudsætninger (se mere i produktbladet).
Øvrige specifikationer:
Vægt pr. akustikvæg/rumdeler:
2409×1505 mm: 56 kg
1806×1505 mm: 42 kg
1203×1505 mm: 28 kg
Levering:
Sælges stykvis
Produktblad:
Hent produktblad
Brochure:
Hent NORTO Lund brochure
NORTO Lund – inspiration
LYDMÅLINGER - NORTO LUND | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Frekvens (Hz): | 125 | 250 | 500 | 1000 | 2000 | 4000 |
NORTO Lund på lyddug på 45 mm mineraluld | 0,15 | 0,69 | 0,93 | 0,92 | 0,78 | 0,72 |
Lydmålinger af NORTO Lund
De akustiske skillevægge NORTO Lund er blevet lydtestet i samarbejde med Sound Hub Denmark, som er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for iværksættere og start-up virksomheder inden for lyd og akustik. Lydtesten er foretaget i et specialindrettet efterklangsrum i Bang & Olufsens tidligere produktudviklingslokaler i Struer i Vestjylland. Akustikingeniør, Peter Chapman, har foretaget lydmålingerne og efterfølgende analyseret på resultaterne.
NORTO Lund skillevæggene består af akustikpaneler fra NORTO Toft produktserien. Det betyder, at NORTO Lund skillevæggene kan opnå en tilsvarende lydreduktion og akustikdæmpning som resultaterne i lydtesten for NORTO Toft. Dog vil lydreduktionen også være afhængig af resten af rummets inventar og indretning.
Akustikpanelerne er blevet testet for at måle lydabsorptionen ved en række standardiserede frekvenser. Lydtestens data muliggør en sammenligning med andre lignende akustikpaneler i forhold til konkrete lydudfordringer i et givent rum. NORTO Lund har udfræsede spor, som skaber niveauforskelle i overfladestrukturen, der skaber gode forudsætninger for lydreduktion i et rum.
NORTO Lund er blevet lydtestet på en række forskellige monteringer og bagvedliggende materialer, for at måle effekten af lyden, når den bevæger sig gennem panelerne. Det medfører, at den bagvedliggende konstruktion kan tilpasses alt efter den lydudfordring, man står med i et givent rum.
Ved direkte montering på en tynd lyddug med et hårdt underlag, absorberer NORTO Lund op til 45 % af lyden ved høje frekvenser. For at opnå gode absorptionsegenskaber ved lavere frekvenser, kan der udnyttes mineraluld eller filtmåtter bag panelerne. Her kan en absorptionskoefficient over 0,9 opnås, som svarer til en absorption på 90 % (under de lydtestede forudsætninger). Almindelig tale ligger i mellemfrekvensbåndet omkring 500 Hz.
God akustik
Kontakt NORTO
Nr. Bjertvej 17
7830 Vinderup
Telefon: +45 9610 1522
Mail: mail@norto.dk
CVR. nr.: 40123164
Tilmeld dig vores nyhedsbrev