A Beautiful Choice

NORTO Toft

Toft

Bæredygtige akustikpaneler i upcyclet resttræ til vægge

NORTO Toft er bæredygtige akustikpaneler fremstillet af upcyclet resttræ fra produktionen af vinduesprofiler. Akustikpanelet er historien om, hvordan et vindue blev til en væg. Resttræ, der er blevet til overs i vinduesproduktion på grund af høje krav til træet og træstammers forskellighed medfører, at noget træ ikke kan anvendes til et vindue. I stedet for at lade træet gå til spilde, er det blevet genanvendt på en ny måde, hvor det kan skabe lydreduktion, smuk æstetik og varme i en rumindretning.

Beskrivelse

NORTO Toft er et bæredygtigt akustikpanel af massivt upcyclet resttræ i fyr. Akustikpanelet kan opsættes på vægge eller andre overflader.

Akustikpanelet er fremstillet af sammenlimede ubehandlede fyrretræslameller, der er produceret til et bredt massivt panel med udfræsede spor og afrundede kanter. I standardsortimentet har akustikpanelet en længde på 1200 mm, en bredde på 600 mm og en tykkelse på 16 mm og fås som ubehandlet. NORTO Toft akustikpanelet opnår en lydreduktion på op til 90 % (under de lydtestede forudsætninger). Lydmålinger af NORTO Toft er foretaget af akustikingeniør, Peter Chapman, og Sound Hub Denmark har stillet testudstyr- og faciliteter til rådighed. NORTO Toft kan også anvendes som akustikbeklædning på lofter.

NORTO Toft akustikpanelet kan monteres med forskellige bagvedliggende lydisolerende materialer som eksempelvis en lyddug, filtmåtte eller mineraluld. Kombinationen af de udfræsede spor og et lydisolerende materiale skaber optimale forudsætninger for en god akustik og dermed et sundt indeklima. Akustikpanelets varierende mønster skaber en smuk æstetik til rummet. NORTO Toft egner sig godt til store rumindretninger i kontormiljøer, restauranter, caféer, i sportshaller, i auditorier, skoler eller koncertsale, hvor der ofte færdes mange mennesker eller er en del støj.

Referenceprojekter
Hos Sound Hub Denmark er der på væggen udenpå lydstudiet “The Cube” monteret NORTO Toft akustikpaneler i et specialdesignet mønster formet som en lydbølge, hvor der udtales “The Cube”. Læs om indretningsløsningen og andre referenceprojekter.

Se flere produktspecifikationer nedenfor.
Ved forespørgsler på andre mål, farver og specialdesignet mønstre, kan det aftales til konkrete projekter ved større mængder.

Specifikationer

Produkttype:

Akustikpanel i træ til vægge og andre overflader

Træsort og oprindelse:

Fyrretræ (certificeret træ fra plejede skove i Nordeuropa)

Materialer:

Sammenlimede ubehandlede fyrretræslameller

Mål:

Standardsortiment:
Længde: 1200 mm
Bredde: 600 mm
Tykkelse: 16 mm

Andre mål: Ved forespørgsler på større mængder.

Farver:

Ubehandlet/natur

Andre farver: Ved forespørgsler på større mængder.

Lydabsorption:

Op til 90 % lydreduktion (i henhold til de lydtestede forudsætninger).

Øvrige specifikationer:

Brandimprægnering:
Kan brandimprægneres til B-s1,d0 på bestilling ved større mængder.


Vægt pr. panel:
4,16 kg


Antal m2 pr. panel: 
0,72 m2


Vareprøve:
Kontakt os for at bestille en vareprøve


Produktblad:
Hent produktblad


Montagevejledning:
Hent montagevejledning


Brochure:
Hent NORTO Toftbrochure

NORTO Toft – inspiration

 

LYDMÅLINGER - NORTO TOFT
Frekvens (Hz):125250500100020004000
NORTO Toft på lyddug på 70 mm filtmåtter0,300,980,980,950,840,74
NORTO Toft på lyddug på 45 mm mineraluld0,15
0,690,930,92
0,780,72
Lydgraf NORTO Toft

Lydmålinger af NORTO Toft

Akustikpanelerne NORTO Toft er blevet lydtestet i samarbejde med Sound Hub Denmark, som er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for iværksættere og start-up virksomheder inden for lyd og akustik. Lydtesten er foretaget i et specialindrettet efterklangsrum i Bang & Olufsens tidligere produktudviklingslokaler i Struer i Vestjylland. Akustikingeniør Peter Chapman har foretaget lydmålingerne af NORTO Toft panelerne og efterfølgende analyseret på resultaterne.  

NORTO Toft er blevet testet for at se akustikpanelets lydabsorption ved en række standardiserede frekvenser. Lydtestens data muliggør en sammenligning med andre lignende akustikpaneler forhold til konkrete lydudfordringer i et givent rum. NORTO Toft har udfræsede spor, som skaber niveauforskelle i overfladestrukturen. Akustikpanelet kan monteres med en bagvedliggende lyddug eller filtmåtte. Denne opbygning skaber gode forudsætninger for lydreduktion i rummet. 

Akustikpanelet NORTO Toft er blevet lydtestet på en række forskellige monteringer, da lyden kan bevæge sig gennem Toft panelerne. Det medfører, at den bagvedliggende konstruktion kan tilpasses alt efter den lydudfordring man står med i et givent rum.

Ved direkte montering på en tynd lyddug med et hårdt underlag, absorberer NORTO Toft op til 45 % af lyden ved høje frekvenser. For at opnå gode absorptionsegenskaber ved lavere frekvenser, kan der udnyttes mineraluld eller filtmåtter bag NORTO Toft panelerne. Her kan en absorptionskoefficient over 0,9 opnås.  

Eksempel på reduktion af efterklangstid med NORTO Toft akustikpaneler

Sound Hub Denmark har fået dekoreret væggene udenpå lydrummet “The Cube” med NORTO Toft akustikpaneler i træ. Akustikpanelerne er udført i et specialdesignet mønster, hvor udfræsningerne er formet, så de ligner et “lydspor”, hvor der står “The Cube”.

For at påvise den akustiske effekt af NORTO Toft panelerne, har akustikingeniør, Peter Chapman, foretaget målinger af efterklangstiden før og efter montagen af panelerne. Han har desuden lavet en beregning af efterklangstiden. I ovenstående graf vises resultaterne og beregningen af efterklangstiden for NORTO Toft akustikpanelerne.

Den stiplede kurve viser det beregnede resultat baseret på før-målingen samt panelerne absorptionskoefficienter og antal kvadratmeter. Den røde kurve viser efterklangstiden før montagen, og den blå kurve viser efterklangstiden efter montagen af akustikpanelerne.  Resultatet i ovenstående kurve viser styrken i først at måle lydforholdene i et rum, for dernæst at kunne vælge den rigtige løsning på et akustisk problem.

De mindre afvigelser mellem den beregnede efterklangstid (stiplet kurve) og målte efterklangstid efter montagen af panelerne (blå kruve) kan skyldes, at der er en reduceret åbningsgrad på panelerne med “lydsporet”. Det vil sige, at panelerne med mønster, hvor der ikke er så mange udfræsninger ikke kan reducere ligeså meget lyd som de panelerne, hvor der er flere udfræsninger og mere åbne områder ind til akustikfilten, hvor lyden kan bevæge sig igennem.

Graf af efterklangstiden for NORTO Toft akustikpaneler. Beregnet og målt før og efter montagen.
Akustikpaneler monteret på væggen på The Cube hos Sound Hub Denmark
R
Genbrug af råtræ
R
Dansk Produceret
R

God akustik

R
Nem og hurtig montage

Kontakt NORTO
Nr. Bjertvej 17
7830 Vinderup
Telefon: +45 9610 1522
Mail: mail@norto.dk
CVR. nr.: 40123164

Privatlivspolitik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev