Finalister i Danish Design Award 2022
Sammen med a:gain er vi finalister i et det prestigefyldte Danish Design Award 2022, i kategorien “Save Resources” sammen med:
GLADSAXE KOMMUNE – The Swan
XTEL WIRELESS & AGUARDIO – Aguardio Leak Sensor
NUEVA ESPERANZA COMMUNITY – Portable Solar Distiller
Vores klodsegulv genanvender ressourcer fra produktionen af vinduer i VTI A/S. Dette er træ, der er blevet frasorteret i produktionsprocessen på grund af de strenge krav til marv og knaster. Vi genbruger disse slidstærke træklodser til en gulvløsning der både er unik og autentisk. De naturlige detaljer forbliver i træet, som for eksempel de cirkulære mønstre med årringe, og disse er med til at fortælle en bæredygtig historie om træet.
Om klodsegulvet skriver juryen blandt andet:
“Dette er et fremragende eksempel på en løsning, der genbruger og recirkulerer ressourcer fra en anden forsyningskæde… Det er fascinerende at være vidne til, hvordan træmaterialerne kan laves smukt om, og vigtigst af alt er produktet med til at starte relevante samtaler om genbrug og upcycling af materialer”
Vinderen kåres den 9. juni. Vi krydser fingre!