Bæredygtige gulve af upcyclede endetræsklodser i Innovation Lab hos Novo Nordisk

Den store danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk har fået udsmykket deres lokaler med bæredygtige gulve i virksomhedens Innovation Lab. NORTO har leveret upcyclede endetræsklodser fra NORTO FloorUP produktserien, der er blevet skåret fra og som er blevet til overs fra produktionen af vinduer. I stedet for at smide råtræet ud, er det blevet genanvendt og upcyclet, så det nu kan anvendes til massive klodsegulve.

Endetræsklodserne er lagt som massive gulvarealer flere steder hos Novo Nordisk. I Innovation Lab er der desuden lagt endetræsklodser på hvert repos i lokalet. Derudover er mødelokaler også indrettet med massive og upcyclede klodsegulve.

Da træklodserne er resttræ fra vinduesproduktion, vil der forekomme naturlige detaljer i træstrukturen såsom marv, knaster og årringe. Disse unikke detaljer tilfører træklodserne et særpræget udtryk og mønster, som skaber et livligt og naturligt spil til gulvet.

Innovation Lab hos Novo Nordisk er desuden fremstillet af virksomhedens egne affaldsmaterialer, der ligeledes er upcyclede og omdannet til brugbare produkter, såsom bordplader.

Læs mere om Novo Nordisk og Innovation Lab.

Få mere information om upcyclede endetræsklodserne fra NORTO FloorUP produktserien.

NORTO Toft akustikpanel i træ som vægdekoration i stue
NORTO Skov 135 vægdekoration i træ