Sådan monterer du nemt og hurtigt listebeklædningen NORTO Bech
Er du interesseret i at få en smuk listebeklædning monteret på dine vægge eller lofter? Vores listebeklædning NORTO Bech er både nem og hurtig at montere for alle. Læs nedenfor hvordan du monterer NORTO Bech træpanelerne.
Før du starter montagen
Inden du går i gang med selve montagen skal du sikre dig, at panelerne er blevet opbevaret under de rette fugtigheds- og temperaturforhold, så træet ikke trækker eller udvider sig. Derudover skal du klargøre overfladerne, hvor panelerne skal monteres. Opmål på væggen eller loftet og tilskær panelerne i bredder og længder, så de passer med målene på overfladen.
Dette skal du bruge til montagen af NORTO Bech panelerne
Panelerne skal monteres med et dampspærre i henhold til gældende bygningsreglement. Forskallingsbrædderne skal være på minimum 19×45 mm. Brædderne opsættes med ca. 600 mm afstand, så panelerne kan fastgøres med dykkere på forskallingen. Det anbefales at benytte 1,6×38 mm dykkere.
Det er en anbefaling at være flere personer til montagen, så man sikrer, at panelerne monteres korrekt og lige.
Vi henviser desuden til gældende bygningsreglement ved montage af NORTO Bech panelerne.
Sådan monterer du hurtigt og nemt NORTO Bech panelerne
NORTO Bech panelerne skal skrues fast ind i forskallingsbrædderne med dykkere ned i falsen (mellem sporene). Panelerne monteres efter hinanden ved at “klikke” dem sammen i fer og not. Træpanelerne er brandgodkendte til at kunne monteres med både lige og forskudte samlinger. Panelerne tilskæres hvis de er for lange eller bredde i forhold til kanterne.
Der kan monteres stikkontakter, lampeudtræk, hylder, knager, billeder og lign. udenpå panelerne. Afmærk på bagsiden af panelerne og skær et hul i panelet, så det passer med målene.
Dette skal du være opmærksom på efter montagen
Efter montagen kan du afstøve panelerne efter behov. Brug her en tør klud, støvsuger eller opvreden klud til at rengøre panelerne. Vi anbefaler at undgå brugen af vand i forbindelse med rengøring. Vi gør opmærksom på, at fyrretræets farvenuance kan få en mørkere glød med tiden, da træet ændrer sig som en naturlig udviklingsproces.
Læs mere om NORTO Bech her: https://norto.dk/produkter/norto-wallup/norto-bech/
Download montagevejledningen her: https://norto.dk/wp-content/uploads/2020/05/Montagevejledning-A5-Bech.pdf