Boligindretning i foråret
I denne guide giver vi råd og inspiration til at gøre boligen klar til foråret.
Inspiration til renoveringsprojekter
Hvis du har tid og lyst til lidt større byggeprojekter, kan du renovere eksisterende rum i boligen. En populær tendens er at dekorere én enkelt væg i et rum. Opsæt en trædekoration eller mal væggen. Denne ene væg giver kant og personlighed til rummet. Brug væggen til at sætte fokus på noget i rum, da væggen adskiller sig fra de andre vægge i rummet.
Indret med lyse farvenuancer
Brug årstidens lyse farvenuancer til at fremhæves boligens designelementer. Efter de kolde og mørke vintermåneder trænger boligen til at få lys ind i rummene. Hvis du har et mørkt rum, kan du opsætte lyse træbeklædninger på loft, væg eller gulv. De store lyse overflader som lofter, vægge eller gulve skaber hurtigt en effektfuld virkning i et mørkt rum.
Skab en rød tråd i materialevalget
Brug hovedsageligt det samme materiale i så mange rum som muligt. Dette skaber en rød tråd i boligindretningen. Materialevalget har en stor betydning for det samlede indtryk af en bolig. Boligen virker mere imødekommende at opholde sig i, jo mere samspil, der er mellem materialer og farver. Skab en forårsstemning og indret med lyse nuancer og skab kontraster med mørke designelementer og naturlige materialer.
Indret med nyt interiør
Brug forårsmånederne på at skabe en ny og frisk indretningsstil i boligen. Udskift ældre og slidt inventar og interiør med nyt. Det nye interiør kan sagtens være bæredygtigt, så du ikke udskifter interiør, som stadig har en funktion. Indret evt. boligen ud fra de boligtendenser, der er populære i 2020. Læs mere Indretningstendenser 2020 i et af vores tidligere indlæg.
Nem vedligeholdelse og rengøring
Overvej hvordan boligen kan indrettes med inventar og interiør, der er nemt og hurtigt at vedligeholde og rengøre. Det vil spare tid på lang sigt, hvis du ikke skal bruge yderligere tid på vedligeholdelse.