Sådan skal du indrette boligen i 2020

I denne guide giver vi et bud på nogle af indretningstendenserne, vi kommer til at se mere til i 2020.

Bæredygtighed og genbrug

I år bliver boligindretningen mere ”grøn”. Der vil i højere grad være fokus på, at vi skal forbruge og genbruge mere grønt og bæredygtigt. Vi skal indrette os med genbrugsmøbler- og interiør eller købe genbrugsmaterialer. Vi ser bæredygtige løsninger i både konstruktioner og det indvendige interiør. Forsøg at vælge produkter og interiør med et bæredygtigt element i så mange af indretningsløsningerne som muligt.

Skræddersyede løsninger

En af boligtendenserne er, at vi ønsker mere skræddersyede indretningsløsninger. Boligindretningen skal være praktisk, multifunktionel og personlig på samme tid. Det stiller krav til produkter, der kan tilpasses det enkelte rums dimensioner. Derudover skal produkter og inventar have flere formål og kunne anvendes på forskellige måder – altså multifunktionelle løsninger og samtidigt være nemt at håndtere og montere, da tid er en mangelvare i mange forbrugeres hverdag.

Naturlige materialer

I 2020 er boligtendenserne inspireret af naturens materialer. Gennem dette års boligindretning hylder vi den omkringliggende natur ved at anvende og værne om naturens ressourcer mest muligt. Klima og miljø er blevet nøgleord i mange aspekter, hvor naturen mærker konsekvenserne af klimaforandringer. Derfor viser vi respekt for naturens dyrebare materialer ved at bringe dem ind i boligindretningen. Naturmaterialer har desuden en effektfuld virkning i et rum, og sanserne kommer i spil ved eksempelvis duften af træ, når man træder ind i et rum.

Minimalistisk indretning

Den minimalistiske og nordiske indretningsstil er stadig populær i boligen. De rene linjer og den enkle æstetik er nem at arbejde med i forhold til at tilføre et personligt aftryk til indretningen. Boligen kan indrettes efter minimalistiske principper på flere måder. En af måderne er bl.a. at indrette med få designelementer. Disse designelementer skal også have en enkel æstetik med få detaljer.

Farvevalg

Farverne i 2020 skal være pasteller i blå og grønne nuancer samt i de klassiske nuancer som mørnebrun og sort. Farvenuancer som har mere slidt og rustikt udtryk, er også populære i dette års farvetrends. Farvevalget afspejler også den kultur, vi i højere grad efterspørger, hvor vi ønsker en rolig oase i hjemmet. Her giver de afdæmpede og naturlige farver en effektfuld virkning.

Velvære og frirum

Boligindretningen i 2020 skal give plads til ro, fordybelse og kreativitet i hjemmet. Mange mennesker har en travl hverdag, hvor hjemmet derfor skal fungere som en afslappende base. Vi genfinder energien ved at indrette boligen med fokus på velvære og et frirum. Et eksempel kan være at bringe naturen indenfor i boligindretningen.