Sådan upcycler du restmaterialer fra din træbeklædning til andre indretningsløsninger
Læs denne guide med gode råd og inspiration til, hvordan du kan genbruge restmateriale efter montage af din træbeklædning. I stedet for at smide de sidste træpaneler ud, kan du måske bruge dem i en ny og funktionel indretningsløsning i hjemmet. Dette kaldes upcycling – som netop er det at tilføre en højere værdi til et materiale end det oprindelige formål, hvor alternativet var at smide det ud. Læs om fordelene ved at genbruge restmaterialer og bliv inspireret til indretningsløsninger af genbrugte træpaneler og træklodser.
Derfor skal du genbruge restmateriale efter montage af din træbeklædning
Der er en række fordele ved at genbruge restmaterialer, hvis du monteret en træbeklædning. Det er næsten uundgåeligt at bruge alle materialer, når du monterer en loft- eller vægbeklædning. Restmaterialet fejler ingenting, og derfor kan du udnytte så som muligt af materialet.
Hvis du genbruger restmaterialer, får du mest muligt ud af dit produkt. Der er både en økonomisk og materialemæssig gevinst ved at genbruge materialerne. Genbrug af materialer er desuden med til at mindske ressourceforbruget, og du er med til at værne om naturens dyrebare ressourcer.
Derudover får du også mulighed for at udfolde din kreativitet og skabe en helt unik og personlig indretningsløsning, som samtidig er miljøvenlig. Du får erfaring i at upcycle materialer og udvikle egne løsninger. Upcycling og genbrug af materialer er desuden en nye og stigende tendens indenfor boligindretning.
Når du genbruger råtræet, behøver du heller ikke smide gode kvalitetsmaterialer ud, hvis du genbruger dem i en ny sammenhæng. Det giver også god samvittighed, når du kan udnytte naturens ressourcer mest muligt.
Dette skal du være opmærksom på, når du genbruger restmaterialer til nye løsninger
Inden du begynder at genbruge restmateriale fra din træbeklædning, er der en række forhold, som du bør være opmærksom på. Læs mere indenfor.
Først og fremmest er det en fordel at få professionel og faglig rådgivning om mulighederne for at genbruge netop dit restmateriale til den løsning, du ønsker. På den måde får du en sikker og optimal løsning, hvad angår brandsikring, installationer, montage og vedligeholdelse.
Hvis du genbruger råtræet til andre indretningsløsninger, skal du være opmærksom på, om det er fremstillet til indvendigt eller udvendigt brug. Alle NORTO’s træbeklædninger kan kun benyttes indvendigt. Træbeklædningerne er ikke produceret og overfladebehandlet, så træet kan tåle at stå udendørs under påvirkning af vejr- og vindforhold. Da træ er et naturprodukt, skal du være opmærksom på, at træet kan udvide sig eller trække sig sammen under påvirkning af skiftende vejrforhold eller fugtighed.
Ved genbrug af materialer er det også væsentligt at sikre sig, at råtræet er robust og i en sådan kvalitet, at det kan holde til at blive anvendt i den nye løsning. Hvis du eksempelvis ønsker et bruge nogle træpaneler til en hylde, skal du være sikker på, at træets bæreevne er robust nok til at bære det, som skal stå på hylden.
En overfladebehandling kan evt. også være nødvendig, hvis du ønsker at genbruge restmateriale fra din træbeklædning. Afhængigt af formålet med det nye produkt eller indretningsløsning, kan du med fordel give træet en behandling i form af olie, lud, bejdse eller maling. Hvis træet i den nye løsning bliver udsat for fugt eller slid, kan en overfladebehandling være nødvendig. Såfremt du ønsker et andet visuelt udtryk eller farveændring, kan maling eller anden overfladebehandling også opfylde dette ønske. Undersøg om træet kan tåle den ønskede overfladebehandling, inden du går i gang.
Afhængigt af hvad du ønsker at genbruge resterne til, skal du evt. benytte en sav eller høvl til at bearbejde træet i den ønskede tilstand og i de dimensioner, som passer til det nye formål. Det er næsten uundgåeligt at anvende samtlige rester. De trærester du ikke kan genbruge, kan du aflevere på genbrugspladsen eller give til andre, som kan få glæde af dem. På den måde kan resterne anvendes igen og igen og det er en bæredygtig løsning.
I den forbindelse er det også essentielt at overveje, hvordan du bedst muligt kan skabe et produkt, et møbel eller en indretningsløsning, der ikke er miljøbelastende – både i selve fremstillingen, under brug og ved bortskaffelse. Hvis den nye løsning ikke er miljøvenlig eller mere miljøbelastende end det oprindelige produkt, så forsvinder det gode formål med netop at genanvende produkterne. Tænk derfor i langsigtede løsninger, så genanvendelsen bliver så bæredygtighed som muligt.
Sådan genbruger du restmaterialet
Der er mange måder og løsninger til, hvordan du kan genbruge restmaterialer fra din træbeklædning. Læs mere nedenfor.
Start med at søge inspiration og opsøg mulighederne for upcycling af restmaterialer. Brug dit personlige og faglige netværk, boligmagasiner, sociale medier og butikker til at få inspiration til at upcycle materialet til nye løsninger. I denne fase kan du overveje, om der evt. mangler en indretningsløsning i hjemmet, så dine hverdagsrutiner bliver nemmere. Måske kan du godt bruge mere opbevaringsplads, hvor træet evt. kunne forvandles til en hylde eller garderobe? Mangler du en udsmykning, kunne en mindre vægdekoration af træresterne måske være en løsning?
Når du har besluttet dig for, hvad du ønsker at bruge resttræet til, kan du lave tegninger og opmålinger, så du sikrer dig, at du har materialer nok. Efterfølgende er du klar til at tilskære træet i de korrekte mål. Overvej også hvordan du ønsker, at det visuelle udtryk af løsningen skal se ud, hvad angår former, effekter, farver og dimensioner.
Tænk funktionalitet og æstetik ind i løsningen, så du får en løsning, der skaber værdi og glæde i brugssituationer og som dekoration i hjemmet eller virksomheden. Du kan evt. også benytte eksisterende inventar og interiør til at upcycle restmaterialerne, og dermed skabe helt nye løsninger.
Brug kreativiteten og dine personlige ejendele til at gøre løsningen unik og personlige. Eftersom du allerede upcycler og genanvender resttræ, ligger der en fascinerede historie i løsningen. Udnyt derfor muligheden for at gøre historien endnu mere personlig med anderledes elementer. Restmaterialet kan med fordel benyttes i flere rum i boligen eller virksomheden. Tænk derfor løsningen ind i alle rum – det kan være en garderobeløsning i entréen, en bagbeklædning bag fjernsynet i stuen eller et kunstværk på væggen.
Konkrete eksempler på, hvordan du genbruger resterne fra din træbeklædning
Nedenfor har vi samlet nogle konkrete eksempler på, hvordan restmaterialer fra NORTO’s træbeklædning evt. kan anvendes i æstetiske og funktionelle indretningsløsninger.
Restmaterialer fra en vægbeklædning med NORTO Bech træpaneler er bl.a. blevet anvendt i en garderobeløsning i entréen i en privat bolig. Her er træpanelerne skåret i mindre længder og monteret i hjørnet i entréen. Træpanelerne danner rammen om en garderobe, hvor der er monteret knager. Nogle af resterne er desuden anvendt til at lave hylde.
Et andet eksempel på en garderobeløsning er med NORTO Toft panelerne. Hvis du har nogle hele plader tilovers kan du sætte dem løst op af en væg. De gennemgående spor er her brugt til at sætte en lille krog, hvor der kan hænges jakker eller tasker. Dette er et smukt eksempel på en fritstående og moderne garderobeløsning, der også kan flyttes rundt andre steder i rummet.
Hvis du har løse træklodser tilovers fra en NORTO Skov 135 vægdekoration kan de monteres enkeltvis på væggen i et ønsket mønster. Her er endetræsklodserne eksempelvis monteret som en træstamme hos Sound Hub Denmark i Struer. Dette er smukt og æstetisk eksempel på, hvordan erhvervsindretning også kan gøres personligt.
Resttræ fra en NORTO Dahl vægdekoration kan også benyttes til en rustik sengegavl i soveværelset. Dette er et godt eksempel på, hvordan naturen og træet kan komme ind i soveværelset og skabe ro.
Alle NORTO’s produkter er fremstillet som indvendig træbeklædning og skal derfor opsættes indendørs. NORTO står ikke til ansvar for løsninger, der er monteret udenfor eller ikke følger montagevejledningens anvisninger.
Vil du læse mere om NORTO’s træbeklædninger?
Vægbeklædninger: https://norto.dk/produkter/norto-wallup/
Loftbeklædninger: https://norto.dk/produkter/norto-ceilingup/
Læs mere om de nævnte træbeklædninger i indlægget:
NORTO Bech: https://norto.dk/produkter/norto-wallup/norto-bech/
NORTO Toft: https://norto.dk/produkter/norto-wallup/norto-toft/
NORTO Skov 135: https://norto.dk/produkter/norto-wallup/norto-skov-135/
NORTO Dahl: https://norto.dk/produkter/norto-wallup/norto-dahl/