Bæredygtig akustikbeklædning til lydstudierne Sound Art Lab i Struer
I sommeren 2021 har NORTO leveret træbeklædning til Sound Art Lab. Sound Art Lab er et nationalt værksted for lyd og kunst i Struer, og er beliggende i Bang & Olufsens tidligere administrationslokaler i Struer ved siden af Sound Hub Denmark. Sound Art Lab tilbyder lydstudier, værksteder og atelier, hvor brugerne kan udforske sammenspillet mellem lyd og kunst gennem kurser, foredrag og udviklingsprojekter.
I samarbejde med Peter Chapman fra PC Sound & Acoustics har NORTO leveret lyddæmpende vægbeklædninger til projekteringen af lydstudierne og gangarealerne udenfor lydstudierne. PC Sound & Acoustics har været rådgivende ingeniør og stået for den afsluttende indretning samt lydmålinger af vægbeklædningernes akustiske effekt i lydstudierne.
Sound Art Lab består af 1 stort og 3 mindre lydstudier. I flere af de mindre lydstudierne er der monteret NORTO Holm og NORTO Dahl vægbeklædning. I gangarealerne udenfor lydstudierne er der monteret ubehandlede NORTO Bech træpaneler på væggene. I lydstudierne er der monteret lydtætte vinduer og døre samt akustikgardiner for at skabe de optimale forudsætninger for at teste og arbejde med lydprodukter- og kunst. Lydstudierne er ensartet i opbygningen, dog er eksempelvis lydstudie 2 og 3 spejlvendte i forhold til montagen af NORTO’s træbeklædninger. I disse lydstudier er efterklangstiden 0,25 sek. I flere af hjørne er der monteret en beklædning med lameller for at få en lavfrekvens absorption i hjørnerne.
Det store lydstudie består af NORTO Holm akustikpaneler på væggen indtil et af de mindre lydstudier. På den modsatte er der monteret en mindre akustikfelt med NORTO Holm paneler. Farverne på vægge og døre er de samme som i Sound Art Labs logo.
Brug for mere information?:
Besøg Sound Art Lab’s hjemmeside.
Tjek PC Sound’s Facebook-side med billeder og forklaringer af projektet eller tjek PC Sound & Acoustics.
Læs mere om Sound Hub Denmark.
Få mere information om akustikpanelet NORTO Holm.
Læs om vægbeklædningen NORTO Dahl.