A Beautiful Choice
Akustikpaneler i træ
I de senere års boligindretning har akustikpaneler i træ og andre lyddæmpende løsninger vundet mere og mere indpas i private hjem, erhvervsindretninger og offentlige bygninger. Læs mere om bæredygtige akustikpaneler i træ nedenfor.
NORTO akustikpaneler
Akustik og lyd er blevet en populær boligtrend, når der skal vælges materialer og inventar til rumindretninger. Flere og flere ønsker bedre rummiljøer og tænker derfor akustikløsninger ind allerede fra byggeriets start. Efterspørgslen efter akustikpaneler og andre akustikløsninger er derfor steget markant de seneste år. Akustikløsninger er relevante i store rumindretninger og byggerier, hvor der opleves en del efterklangstid – altså den tid, det tager, før lyden i rummet forsvinder eller ophører igen.
Læs nedenfor hvorfor det er vigtigt at tage højde for akustik og lyddæmning samt hvilke akustikpaneler, der kan reducere lyden og efterklangstiden i rummet.
Det bæredygtige valg i træ
Udvalget og efterspørgslen af akustikpaneler i træ er blevet større og større de senere år. Det kan derfor være svært at vælge, hvilke akustikpaneler, der er mest optimale til lige netop dit indretningsprojekt. Udover de akustiske egenskaber er der flere parametre, du kan tage højde for.
Til nye byggerier stilles der i højere grad krav til brugen af bæredygtige materialer. NORTO tilbyder forskellige bæredygtige akustikpaneler i træ til lofter og vægge. Disse akustikpaneler er fremstillet af træ, der skulle have været anvendt til eksempelvis vinduer, trapper, skriveborde, hylder eller skabe. Da ingen træstammer er ensartede i opbygning, størrelse og form, betyder det, at der undervejs i produktionsprocessen naturligt vil forekomme resttræ, der ikke kan benyttes til vinduer eller møbler.
NORTO har genanvendt træet og givet det nyt liv og funktion som bæredygtige akustikpaneler i træ. Akustikpanelerne fra NORTO er fremstillet og kontrolleret med håndkraft på vores egen fabrik i Vinderup i Vestjylland. NORTO’s akustikpaneler er udført i et nordisk design med fokus på at fremhæve træets smukke detaljer. Træets knaster, marv og årringe tilfører akustikpanelerne en autentisk og naturlig fortælling om råtræets liv og vækst i de nordeuropæiske skove.
Med NORTO’s akustikpaneler i træ får du et produkt fremstillet af sunde naturmaterialer. Akustikpanelerne fra NORTO løser ikke kun et akustikproblem, men de skaber også en stærk fortælling om bæredygtighed, som giver god samvittighed. Bæredygtige akustikpaneler i træ er et godt valg af flere årsager, som du kan læse mere om nedenfor.
Derfor skal du vælge akustikpaneler i træ
God akustik i et rum er altafgørende for, at mennesker oplever velbehag ved at opholde sig i et rum. Optimale lydforhold er vigtigt i både private hjem, på arbejdspladser og i andre offentlige bygninger.
En god akustik i store kontorfællesskaber hjælper til at opretholde medarbejdernes koncentration og effektivitet i løbet af arbejdsdagen. Her er løsninger som akustiske skillevægge og akustikpaneler til lofter og vægge et godt valg til indretningen af kontormiljøer. På uddannelsesinstitutioner, skoler og daginstitutioner kan lydniveauet være højt, hvor god akustik også spiller en væsentlig rolle for at skabe gode og sunde læringsmiljøer for børn og studerende.
I forskellige kulturinstitutioner såsom biografer, koncertsale, caféer, restauranter, hoteller og konferencesale er akustik et uundgåeligt tema i forhold til rumindretningen. I sådanne bygninger og rum er mange mennesker samlet på samme tid, hvilket kan skabe et højt lydniveau. For at mindske lyden i rum med store forsamlinger kan akustikpaneler reducere lyden og efterklangstiden.
Hvis du som entreprenør eller arkitekt står overfor en byggeopgave til et offentligt byggeri, kan der med fordel tænkes akustik ind i byggeriet. Akustikpaneler er et godt materialevalg til mange typer af rum og indretninger. Med udgangspunkt i selve rummets bærende dele såsom lofter, vægge og gulve har materialet og overfladen en indflydelse på den akustiske virkning. Her er akustikpaneler i træ med en varierende overfladestruktur et oplagt valg, da lyden derved kan brydes.
Dokumenterede lydmålinger af bæredygtige akustikpaneler i træ
Akustikpanelerne fra NORTO er blevet lydtestet i et specialbygget efterklangsrum hos Sound Hub Denmark, som er verdens første internationale teknologi- og innovationshub inden for lyd og akustik. Sound Hub Denmark er beliggende i Bang & Olufsens tidligere produktudviklingslokaler i Struer i Vestjylland. Vi har fået foretaget dokumenterede lydmålinger af de akustiske egenskaber for NORTO’s akustikpaneler.
Lydmålingerne er foretaget ved først at måle efterklangstiden i et tomt rum med hårde overflader og uden inventar. Efterfølgende er NORTO’s akustikpaneler placeret i rummet, hvor der er foretaget flere lydmålinger af hvert produkt. Akustikpanelerne opnår en lydreduktion på op til 90 %. Efterklangstid er et udtryk for, hvor lang tid, det tager, før lyden i et rum forsvinder eller ophører igen.
Fordele ved at vælge akustikpaneler i træ
Fokus på funktionalitet og materialevalg
Det at vælge bæredygtige akustikpaneler i træ har flere fordele. Først og fremmest opfylder et akustikpanel et funktionelt formål – nemlig at reducere lyd og støj i et rum. Derudover er akustikpaneler i træ et bæredygtigt og grønt valg. Valget af bæredygtige materialer giver god samvittighed, da man som forbruger bidrager til at udnytte naturens ressourcer bedst muligt. Træ er desuden et vedvarende råmateriale, der kan reproducere sig selv i skovene. Træ er også et godt valg i forhold til akustikpaneler, da træ er et blødt materiale i forhold til hårde materialer såsom glas, gips, stål og beton.
Ansvarligt skovbrug og certificeret træ
Akustikpanelerne fra NORTO er fremstillet af træ, der kommer fra bæredygtigt, ansvarligt og certificeret skovbrug i Nordeuropa. Det betyder, at der er tages hensyn til naturens ressourcer og reproduktion, så der plantes flere nye træer, hver gang der fældes ét træ. Dermed er der hvert år tilvækst af træer i disse skovområder. Derudover har skovarbejderne haft gode arbejdsvilkår, og der tages ligeledes hensyn til dyrelivet i de pågældende skove.
Et bæredygtigt og brandgodkendt valg
Bæredygtige og brandgodkendte akustikpaneler i træ fra NORTO er desuden et fremtidssikret og langtidsholdbart valg. Træ har solide egenskaber og en lang levetid. Bæredygtige materialer forlænger boligen eller bygningens levetid i forhold til de krav, der stilles til fremtidens byggerier ved brug af bæredygtige materialer. Brugen af bæredygtige materialer sikrer desuden, at fremtidige generationer også har adgang til naturens ressourcer. Det er en fordel at vælge brandgodkendte akustikpaneler, da man ved eksempelvis nybyggerier ikke på et senere tidspunkt skal renovere og indsætte brandgodkendt materiale for at leve op til krav om eventuel brandsikring. Et brandgodkendt materiale skaber desuden tryghed og sikkerhed for personerne, der opholder sig i rummet.
Et sundt indeklima
En anden fordel ved at vælge akustikpaneler i træ er, at træ medvirker til et bedre og sundere indeklima. Træ har mange gode egenskaber, der gør det behageligt at opholde sig i et rum. Da træ er et levende materiale vil træet skabe en beroligende, naturlig og varm atmosfære i rummet. Derudover har træ en bakteriedræbende effekt, der sikrer et sundt rummiljø. Da træ er et blødt materiale, vil et akustikpanel af træ i sig selv have en lyddæmpende effekt. En ru og varieret overfladestruktur medvirker også til, at træet reducerer lyden.
Sådan vælger du akustikpaneler i træ til dit byggeprojekt
Overvejer du at vælge akustikpaneler som en del af dit byggeprojekt? Hvad skal man være opmærksom på, når man vælger akustikpaneler i træ? Og hvilke akustikpaneler skal du vælge? Spørgsmålene og overvejelserne er mange, når du skal vælge akustikpaneler. Læs med nedenfor, hvor vi giver nogle råd til, hvordan du vælger de rette akustikpaneler til dit byggeprojekt.
Hvilke funktioner og behov skal akustikpanelerne opfylde?
Når du skal vælge akustikpaneler, kan du starte med at overveje og fastlægge, hvilken funktion og hvilke behov, som akustikpanelerne skal opfylde i rummet? Her kan du gøre dig tanker omkring, hvor i rummet du opholder dig mest, eller hvor der er meget støj i rummet. Skal rummet bruges til kontor eller et køkken-alrum, hvor børn og voksen opholder sig samtidigt? Hvis rummet skal anvendes som spisested eller kontor i en virksomhed, skal akustikpanelerne placeres korrekt, så de dæmper lyden fra mange mennesker.
Hvilke krav er der til opsætning af akustikpanelerne?
Hvis du skal montere akustikpaneler i offentlige bygninger, private hjem eller virksomheder, skal du følge anvisningerne i montagevejledningen. Derudover skal reglerne i det gældende bygningsreglement overholdes for at sikre en korrekt montage af akustikpanelerne. I offentlige byggerier er der ofte krav til brandsikring og materialevalg. Det betyder, at entreprenører, arkitekter og håndværkere skal vælge materialer, der lever op til byggekravene på det pågældende byggeri.
Som privat person skal du ligeledes overholde det gældende bygningsreglement i forhold til montage af akustikpaneler som loft- og vægbeklædning. Du kan evt. rådføre dig med en arkitekt eller byggerådgiver, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til korrekt opsætning af akustikpaneler.
Hvilket design til akustikpanelerne skal jeg vælge?
Akustikpaneler i træ kan fås i forskellige udtryk, farver og designs. Det kan derfor være svært at vælge, hvilke akustikpaneler, der passer bedst ind i indretningen. Du kan overveje, om panelerne skal være i rød tråd med resten af rummets indretning og stil eller om akustikpanelerne skal skille sig ud. Hvis du ønsker akustikpaneler, der skal passe ind i en minimalistisk indretning, kan du vælge paneler med få farver og samme type af akustikpanel. Hvis du derimod har et ønske om at få akustikpaneler, der fremtræder i rummet, kan du vælge forskellige typer af paneler.
Sådan bruger du akustikpaneler i træ til loft- og vægbeklædning
Akustikpaneler i træ er oplagte til brug som loft- og vægbeklædning. Et akustikpanel kan have flere funktioner som henholdsvis en træbeklædning og som et lyddæmpende element i indretningen. Lofter og vægge er gode overflader at montere akustikpaneler på, da disse overflader ofte er glatte og har et stort areal. Derfor kan montering af akustikpaneler på lofter og vægge have en stor effekt i forhold til lydreduktion.
Akustikpaneler i rum med højt til loftet eller loft til kip er desuden oplagte at montere akustikpaneler på. En del nybyggerier har store køkken-alrum med hårde materialer og overflader. Her vil et akustikpanel i træ både tilføre mere varme og reducere lyden i det store rum. Det er også muligt at opsætte akustikpanelerne på en mindre del af væggen eller loftet med ”luft” omkring, hvor akustikpanelet på den måde kan fungere som et dekorativt element i indretningen.
For typehusfirmaer er der et stort potentiale i at tilbyde akustikpaneler i træ som en del af udvalget materialer og indretningsløsninger, når nybyggere skal vælge interiør. Få en grøn profil som typehusfirma, ved at tilbyde bæredygtige materialer, som mange forbrugere efterspørger.
Sådan får du en god akustik i rummet
En god akustik i rummet har mange fordele. Men hvordan skal du indrette rummet for at få en god akustik? Du behøver ikke nødvendigvis at lave mange justeringer i rumindretningen. Der skal ikke altid så meget til før, du vil opleve en mærkbar forskel på lydforholdene i rummet. Træ har en lyddæmpende effekt, da det er et blødt materiale sammenlignet med eksempelvis stål, beton, glas og gips.
Selve disponeringen i rummet har også en betydning for akustikken. Tænk derfor på indretningsløsninger med små hyggekroge og ruminddelinger, der er oplagte til at reducere rumklang. Du kan også foretage mindre ændringer og justeringer i indretningen for at dæmpe lyden. Brug tæpper, puder, træ og andre bløde pyntegenstande. Disse elementer er også med til at afhjælpe dårlig akustik. Forsøg at indrette rummet med så få hårde materialer og overflader som muligt.
Akustikpanelet NORTO Toft har udfræsede spor i forskellige længder forskudt af hinanden, som skaber et varieret mønster. Dette akustikpanel kan monteres med en bagvedliggende lyddug eller filt, hvor lyden kan trænge igennem et hulrum.
Sådan får du en god akustik i rummet
En god akustik i rummet har mange fordele. Men hvordan skal du indrette rummet for at få en god akustik? Du behøver ikke nødvendigvis at lave mange justeringer i rumindretningen. Der skal ikke altid så meget til før, du vil opleve en mærkbar forskel på lydforholdene i rummet. Træ har en lyddæmpende effekt, da det er et blødt materiale sammenlignet med eksempelvis stål, beton, glas og gips.
Selve disponeringen i rummet har også en betydning for akustikken. Tænk derfor på indretningsløsninger med små hyggekroge og ruminddelinger, der er oplagte til at reducere rumklang. Du kan også foretage mindre ændringer og justeringer i indretningen for at dæmpe lyden. Brug tæpper, puder, træ og andre bløde pyntegenstande. Disse elementer er også med til at afhjælpe dårlig akustik. Forsøg at indrette rummet med så få hårde materialer og overflader som muligt.
Akustikpanelet NORTO Toft har udfræsede spor i forskellige længder forskudt af hinanden, som skaber et varieret mønster. Dette akustikpanel kan monteres med en bagvedliggende lyddug eller filt, hvor lyden kan trænge igennem et hulrum.
Inspirerende indretningsløsninger med akustikpaneler i træ
Læs med her og få inspiration til indretningsløsninger med akustikpaneler i træ. Akustikpaneler har flere anvendelsesmuligheder, da de kan monteres på lofter, vægge, dekorationer og benyttes til skillevægge.
Akustikpaneler i træ er en god indretningsløsning til rum og lokaler, hvor der opholder sig mange mennesker, hvor der opstår meget støj. Derfor kan det være en fordel at opsætte akustikpaneler i eksempelvis sportshaller, barer, receptioner, restauranter, caféer, skoler, hoteller, konferencesale, butikker og koncertsale og private boliger med højt til loftet.
Et akustikpanel i træ kan løse en praktisk funktion – at afhjælpe dårlig akustik i rummet. Derudover kan akustikpanelet tilføre rummet karakter og kant, da panelet kan være et dekorativt og æstetisk alternativ til de mere traditionelle loft- og vægbeklædninger.
Der er flere muligheder for at gøre indretningen personlig med akustikpaneler i træ. Panelerne kan monteres, så de dækker hele overfladen på den pågældende væg eller loft. En anden mulighed er at opsætte akustikpanelerne i et afgrænset felt, så bagvæggen er synlig omkring beklædningen. Akustikpanelerne kan ligeledes opsættes som skillevægge for at inddele et rum i mindre rum. Dette er oplagt til fælleskontorer eller på restauranter og caféer. Det er kun fantasien, der sætter grænser for mønstre og opsætninger med NORTO’s akustikpaneler i træ.
Kontakt NORTO
Nr. Bjertvej 17
7830 Vinderup
Telefon: +45 9610 1522
Mail: mail@norto.dk
CVR. nr.: 40123164
Tilmeld dig vores nyhedsbrev