Brandgodkendelse

Brandgodkendt loftbeklædning i træ

Produktserierne NORTO Bech og NORTO Friis er brandgodkendte træpaneler til opsætning på loft og væg. Som en af de få producenter med listebeklædninger på markedet er NORTO Bech brandgodkendt til K1 10, D-s2,d0. Dermed har du som forbruger en tryghed og sikkerhed i, at denne loftbeklædning er godkendt efter europæiske standarder inden for brandsikring. Vi har nemlig samarbejdet med både danske og svenske brand- og forskningsinstitutter omkring brandgodkendelserne.

Brandgodkendelsen betyder, at træbeklædningerne er testet i forhold til, hvordan produkterne reagerer på brand. Træbeklædningerne testet for gennembrænding af materialet (K1 10) samt varme- og røgudvikling (D-s2,d0). Sidstnævnte godkendelse er den mest kritiske og sundhedsfarlige element ved en opstået brand. NORTO er som en af de eneste producenter på markedet, der har en dokumenteret godkendelse på røg- og varmeudviklingen i listebeklædningen.

I vores montagevejledninger har vi tydeligt beskrevet, hvordan du skal montere loftbeklædningerne, så de lever op til brandkravene. NORTO Bech og NORTO Friis er godkendt til opsætning med lige eller forskudte samlinger i privat beboelse.

NORTO’s brandgodkendte træbeklædninger skal altid opsættes i henhold til montagevejledningen samt anvisningerne i det gældende bygningsreglement.

Hvorfor skal du benytte brandgodkendt træbeklædning? 

Skal du bygge nyt, renovere eller bygge om er det en god ide at tænke på mere langsigtede bygge- og indretningsløsninger. I byggebranchen stilles der hele tiden nye og strengere krav til byggerier, og derfor kan du med fordel tage højde for fremtidens byggekrav. Når du monterer brandgodkendt træloft i din bolig, er du med til at skabe tryghed og sikkerhed for dig og din familie, hvis der skulle opstå brand i jeres hus. Med NORTO’s brandgodkendte træbeklædninger kan du sikre alle loftkonstruktioner og det indvendige interiør i hjemmet eller virksomheden.